Handelsbetingelser for erhvervskunder Disse handelsbetingelser er gældende for erhvervskunder, herunder offentlige instanser og institutioner, ved onlinekøb på Disconetto.dk Opdateret 8. juni 2024 Generelle firmaoplysninger: Disconetto.dk ejes af firmaet: DLT Aps Formervangen 17 2600 Glostrup Tlf. 70 266 299 Email: info@disconetto.dk CVR: 19153835 Etableringsår: 1986 Betaling: Alle priser er i danske kroner (DKK) og inkl. moms. (medmindre du har trykket på "Vis uden moms" på en produktside) Varer leveres som udgangspunkt kun mod forudbetaling, medmindre andet er skriftligt aftalt i ordrebekræftelse eller faktura (Gælderdog ikke offentlige instanser og institutioner, der betaler via EAN) Vi modtager følgende betalingsformer: Betalingskort Dankort, VisaDankort, Visa Electron, Mastercard, Mastercard Debit og Mastercard Direct Beløbet trækkes først på dit kort, når ordren afsendes. EAN Faktura Betaling via EAN-nummer for offentlige myndigheder og institutioner. Betalingsfrist er 30 dage. Mobilepay Pengene trækkes på det kort, der er tilknyttet din mobilepay konto Forudbetaling via bankoverførsel: Ved bankoverførsel sender vi først varerne, når vi har registreret din betaling. Vores bank er Danske Bank. Reg. Nr. 4183. Konto 4380 866 803. Viabill Viabill er en finansieringsløsning, hvor du låner pengene via Viabill. Du skal dermed kreditgodkendes. Du kan vælge Viabill betaling når du ”går til kassen” Finansiering med Basisbank (over 2000 kr.): Vi tilbyder finansiering af dit køb via Basisbank. Du skal ansøge og godkendes hos Basisbank. Du kan lave ansøgningen når du ”går til kassen” eller søge om forhåndsgodkendelse her: Basis Bank Ansøgning Kredit Disconetto.dk yder som udgangspunkt ikke kredit, medmindre andet er skriftligt aftalt i ordrebekræftelse eller faktura. Betaler køberen ikke til aftalt tid, beregnes en morarente på 2% pr. påbegyndt måned. Aftalte rabatter gives kun, hvis betalingen indgår rettidigt. Hvis levering udskydes på grund af købers forhold, eller ændringer fra købers side, skal betaling falde, som om levering var sket til aftalt tid. Levering & fragtpriser: Normale pakker leveres med GLS erhvervsadresse eller til pakkeshop. Volumenpakker, paller mv. som ikke kan sendes med GLS, leveres med fragtmand. Forsendelser udenfor Danmark kan ikke bestilles online, men vi kan kontaktes på tlf. 70 266 299. Leveringstid: Leveringstiden er angivet på den enkelte vare. Den er typisk 1-2 hverdage, for varer på vores eget lager, og 3-8 hverdage for varer på fjernlager. Bestiller du varer med forskellig leveringstid, vil vi normalt sende din ordre samlet, når det hele kan leveres. Hvis din ordre haster, så kontakt os. Vi kan ofte trylle. Fragtpriser almindelige pakker: GLS Pakkeshop (Køb fra 1500 kr.): 0 kr. GLS Pakkeshop: (Køb under 1500 kr.)* 59 kr. GLS levering til erhverv max. 20 kg.: 59 kr. GLS levering til erhverv max. 30 kg.: 99 kr. GLS levering til erhverv max. 40 kg.: 129 kr. GLS privatlevering max. 20 kg.: 99 kr. GLS privatlevering max. 30 kg.**: 149 kr. GLS privatlevering max. 40 kg.**: 189 kr. * Der kan kun leveres ordrer til pakkeshop over 20 kg., hvis ordren består af flere dele, der kan pakke i mindre pakker under 20 kg. ** Der kan kun leveres GLS pakker over 30 kg. til privat og erhverv, hvis ordren består af flere dele, der kan pakke i mindre pakker under 30 kg. Ved levering til privatadresse eller erhvervsadresse skal der være nogen til at tage imod pakken og underskrive for modtagelsen. Alternativt kan du lave en fuldmagt hos GLS så de må stille pakken på dit eget ansvar. Læs mere her: GLS Fuldmagt Fortrydelse af køb Erhvervskunder har som udgangspunkt ikke fortrydelsesret på køb, medmindre andet er skriftligt aftalt. Har du fortrudt et køb, kan du dog altid kontakte os på email info@disconetto.dk eller tlf. 70 266 299, så kan vi måske finde en løsning. Reklamationsret – Hvis f.eks. varen er defekt Erhvervskunder har 6 måneders reklamationsret på produkter købt hos Disconetto.dk Hvis din reklamation er berettiget, vil du kunne få udbedret fejlen, eller der vil blive fundet en anden passende løsning, afhængig af den konkrete situation. Du skal reklamere indenfor ”rimelig tid” efter fejlen er blevet opdaget, altså hurtigst muligt, og normalt indenfor 2 måneder. Reklamationsretten gælder fejl og mangler der var til stede, eller hvor årsagen var tilstede, da du modtog produktet. Reklamationsretten gælder ikke fejl opstået som følge af forkert eller hårdhændet behandling samt slitage. I nogle tilfælde, vil producenten tilbyde en længere reklamationsret. Så du er altid velkommen til at kontakte os, for at høre om det er tilfældet. Sådan reklamerer du Kontakt os venligst på tlf. 70 266 299 eller email info@disconetto.dk inden du sender noget til os. I visse tilfælde kan vi nemlig klare problemet, uden at få varen retur. Og i andre tilfælde går det hurtigere, hvis vi får sendt varen direkte til værkstedet. Den hurtigste ekspedition får du, ved at sende os en email med en udførlig fejlbeskrivelse, og også meget gerne billeder eller video hvis det giver mening. (f.eks. hvis der er synlige skader) Sådan skal varen sendes ved reklamation Hvis ikke andet er aftalt, skal varen sendes til: Disconetto.dk/ DLT ApS Formervangen 17 2600 Glostrup Pakken skal leveres på adressen, og kan ikke sendes til pakkeshop. Pakken skal desuden være forsvarligt emballeret. Der skal vedlægges: Udførlig fejlbeskrivelse (f.eks. udskrift af email du har sendt til os forud), samt kopi/ udskrift af faktura eller ordrebekræftelse. Hvem betaler fragten? Du skal selv betale fragten til os. Men hvis din reklamation er berettiget, betaler vi for returforsendelsen. Forbehold Der tages forbehold for trykfejl, prisfejl, udgåede og udsolgte varer, afvigelser fra det skrevne samt de viste billeder i forhold til varen. Manualer til Disconetto.dk's produkter forekommer oftest på engelsk, da der er tale om professionelle produkter, og køber kan ikke rette krav mod Disconetto.dk om, at disse skal leveres på et andet sprog. Forbehold vedr. levering Leveringstid er angivet af sælger efter bedste skøn i overensstemmelse, med de forhold, der foreligger ved tilbuddets fremsættelse/aftalens indgåelse. Ved ændrede forudsætninger er sælger berettiget til at udskyde leveringen, men må uden ugrundet ophold meddele køber den ændrede leveringstid. Undlader køber at modtage det leverede på den aftalte dag er han desuagtet forpligtet til at erlægge enhver af leveringen betinget betaling, som om levering har fundet sted. Sælger skal sørge for, at det leverede opbevares for købers regning og risiko. På købers anmodning skal sælger forsikre leverancen for købers regning. Sælgeren kan skriftligt opfordre køberen til at modtage leverancen indenfor rimelig tid. Undlader køber at gøre dette indenfor det angivne tidsrum er sælger berettiget til, ved skriftlig henvendelse til køberen, at hæve aftalen for leverancen som på grund af køberens undladelse ikke bliver leveret. Sælger har da ret til erstatning for det tab, som køberens misligholdelse har påført ham. Hvis forsinkelse ved levering skyldes, at sælger er i en situation som angivet i pkt. 11.3., udskydes leveringstiden med en tid, som hindringen varer. Begge parter er dog berettiget til ansvarsfrit at annullere aftalen, når hindringen har været i mere end 3 måneder. Har levering ikke fundet sted senest 1 måned efter det opgivne leveringstidspunkt, er køber berettiget til ved skriftlig meddelelse til selskabet at tilkendegive, at ordren annulleres, såfremt levering ikke finder sted inden 14 dage efter, at selskabet har modtaget meddelelsen. Sker leveringen ikke inden udløbet af de 20 hverdage, betragtes ordren som annulleret – med mindre andet aftales særskilt. Der informeres altid skriftligt. Ejendomsforbehold Det leverede forbliver Disconetto's ejendom, indtil hele købesummen inkl. fragt, gebyr m.v. er betalt. Køber er ikke berettiget til at modregne eventuelle modkrav. Sælger tager ret til at afhente leveret / fremsendte vare såfremt betaling ikke sker. Ansvarsbegrænsning Erstatningskrav overfor Disconetto.dk kan aldrig overstige fakturabeløbet for de solgte varer. Disconetto.dk hæfter ikke for nogen former for driftstab, tidstab, avancetab, formuetab eller andre indirekte tab, ej heller indirekte tab, der måtte opstå som følge af forsinket levering, manglende levering eller mangler ved det solgte. Der kan ikke stilles krav om produktansvar overfor Disconetto.dk udover lovmæssigt ufravigelige krav om produktansvar Disconetto.dk kan ikke drages til ansvar for manglende opfyldelse af sine forpligtelser, såfremt de forhindres af eller gøres urimeligt byrdefulde som følge af brand, eksplosion, naturkatastrofer, krig, uroligheder, undtagelsestilstand, beslaglæggelse, valutarestriktioner, import/eksportforbud, arbejdskonflikt og mangel på transport, generel materialemangel ved eller forsinkelse af leverance fra underleverandører eller andre omstændigheder udenfor Disconetto.dk's herredømme. Disconetto.dk er ikke ansvarlig for skade på fast ejendom eller løsøre. Persondatapolitik Du kan læse vores persondatapolitik ved at klikke HER |