Røgmaskiner fås i mange varianter og hos Disconetto har vi dem alle! Lige fra de helt små hobby røgmaskiner til kæmpe maskiner til professionel brug. Vi har både almindelige røgmaskiner, batteridrevne røgmaskiner, lowfog røgmaskiner, CO2 røgmaskiner/ kanoner samt hazere/ fazere og masser af tilbehør. Røgmaskiner er meget populære inden for underholdningsindustrien og bruges ofte til at skabe atmosfære og til at fremhæve effekten af diskolys, lasere, spejlkugler mv. De bruges dog også ofte i industrien til f.eks. test af ventilationsanlæg, brandøvelser, test af tæthed i bygninger og meget mere. Det er faktisk de samme maskiner der oftes bruges både til underholdningsindustrien og til brandøvelser og test. Her er nogle af de måder, som røgmaskiner kan bruges på: - Dj's og mobildiskoteker: Røgmaskinen er næsten uundværlig for mobile diskoteker og DJ's. Røgen fremhæver diskolysets farverige stråler og kan samtidig give lidt af en wow-effekt, når røgen skydes ud på dansegulvet.
- Natklubber: Stort set alle natklubber og diskoteker har en eller flere røgmaskiner, som hjælper med at skabe den helt rigtige club atmosfære.
- Koncerter og live events: Røgmaskiner er en fast bestanddel af livekoncerter og musikfestivaler. De bruges både til at fremhæve lyset og til at skabe en tågeeffekt, som kan skabe en dramatisk stemning og tilføje visuelle effekter til et show.
- Teater og sceneproduktioner: Røgmaskiner kan bruges i teater og sceneproduktioner for at skabe en effektiv kulisse, som kan hjælpe med at fortælle historien Røgmaskinen kan f.eks. simulere brand og tåge.
- Filmproduktioner: Røgmaskiner bruges ofte i filmproduktioner for at skabe en tågeeffekt, som kan tilføje en ekstra dimension til et filmsæt eller en scene. Det kan også bruges til at skabe en illusion af røg eller damp i en scene.
- Fester og begivenheder: Røgmaskiner er en populær gadget til fester og begivenheder, som en måde at skabe en klublignende atmosfære eller tilføje en ekstra effekt til et dansegulv. De helt små røgmaskiner som vi ofte sælger til dette formål, kan købes relativt billigt.
- Fotografering: Røgmaskiner kan bruges i fotografering for at skabe en atmosfære, som kan tilføje en ekstra dimension til et billede. Det kan også bruges til at skabe røg eller damp omkring et emne, hvilket kan skabe et dramatisk billede.
- Test af ventilations- og klimaanlæg: Røgmaskiner bruges ofte til at teste effektiviteten af ventilationssystemer og klimaanlæg. Dette hjælper med at identificere eventuelle lækager og ineffektive områder, hvor luften ikke bevæger sig korrekt.
- Brandøvelser: Røgmaskiner bruges også til at simulere en brand i en bygning eller et anlæg under en øvelse, hvor man kan øve sig i evakuering og brandslukning.
- Sikkerhedstræning: Røgmaskiner bruges også til at træne personale i sikkerhedsprocedurer og evakuering i tilfælde af nødsituationer.
Hvilke typer røgmaskiner findes der?: Der findes et utal af forskellige røgmaskiner og varianter. Der f.eks. røgmaskiner med LED lys, røgmaskiner der er kombineret med en sæbeboblemaskine, batteridrevne røgmaskiner og meget andet sjovt. Men generelt kan de opdeles i disse kategorier: - Standard røgmaskiner: Disse er de helt almindelige røgmaskiner, der bruger vandbaseret røgvæske der skydes ud i en stråle. De fås fra ganske små hobbymaskiner til meget store og professionelle maskiner. De bruges til langt de fleste formål, både i event og underholdningsindustrien og til brandøvelser, test af ventilationsanlæg og meget mere. Varianter af denne røgmaskine er f.eks. en vertikal røgmaskine der kan skyde en røgstråle op i luften eller røgmaskiner med indbygget LED lys.
- Hazer røgmaskine: En Hazer røgmaskine kaldes også til tider for en Fazer eller en cracker, men princippet er det samme. Det der adskiller den fra en standard røgmaskine, er at den ikke skyder en stråle røg ud, men i stedet stille og roligt pumper røg ud i lokalet, som fordeler sig som en oftest tynd tåge. Hazerens røg betegnes ofte som "usynlig røg" da den ikke ses lige så tydeligt.
Derfor er hazeren særligt velgenet til f.eks. livemusik, hvor man ønsker røg til at fremhæve lyset, men samtidig ikke ønsker at musikerne og scenografien bliver skjult af røgen. Det samme gør sig gældende ved teaterforestilliger, hvor hazeren kan simulere et let tåge, uden at skjule skuespillere og kulisser. Hazere fås i forskellige varianter. Mange bruger almindelig vandbaseret røgvæske mens andre bruger en oliebaseret røgvæske. Det er typisk de meget professionelle modeller. - Low Fog røgmaskiner: Dette er røgmaskiner der laver røg der lægger sig nede ved gulvet også kendt som tøris-effekt. Disse maskiner findes med flere forskellige teknologier. Nogle består af en almindelig røgmaskine, hvor røgen skydes gennem et kammer fyldt med isterninger eller evt. tøris. Dette køler røgen ned, hvilket får den til at lægge sig nede ved gulvet. Disse bruges mest til hobbybrug og i semiprofessionel sammenhæng. I den meget professionelle ende, findes der lignende maskiner med "indbygget fryser" der køler røgen ned. De er dog relativt dyre, så bruges mest til meget store scener.
En nyere type low-fog røgmaskine er en "water low fog" hvor man bruger destilleret vand i kombination med almindelig røgvæske. Disse er meget nemme at bruge og ret effektive, og er derfor meget populære blandt både professionelle og hobbyfolk. En sidste type er en tøris low fog røgmaskine der varmer tøris op og dermed giver den specielle effekt. - CO2 røgmaskiner: En lidt nyere form for "røgmaskine" er en CO2 røgmaskine også kaldet CO2 kanon. Det er i princippet slet ikke en røgmaskine, men det giver en effekt af røg. Fordelen ved disse er, at så snart man lukker for "røgen" så er den forsvundet, da det blot er CO2 der lukkes ud gennem en dysse. Den hænger altså ikke i luften som almindelig røg.
Hvordan fungerer en røgmaskine?: De fleste røgmaskiner røgmaskiner bruger almindelig vandbaseret røgvæske. Disse fås i forskellige varianter afhængig af hvilken effekt man ønsker at opnå. De fungerer ved at røgvæsken pumpes igennem et kraftigt varmelegeme, hvor væsken omdannes til damp/røg inden den kommer ud af maskinen. |